






Markgade 11, 5960 Marstal
RUMMELIGT BYHUS/FRITIDSHUS I MARSTAL
I Markgade finder I dette rummelige byhus med en attraktiv beliggenhed med kort afstand til alle byens herligheder.
Ejendommen ligger i gåafstand til indkøb, caféer, havnemiljø og byens øvrige faciliteter. Marstal byder på et aktivt lokalsamfund, maritime omgivelser og nærhed til havet og naturen.
Ejendommen fremstår pæn i gadebilledet med flot facade, sorte dannebrogsvinduer. Udvendigt byder ejendommen endvidere på en ugenert, sydvendt gårdhave med overdækket terrasse samt udgang til slippe rundt om huset.
Boligen byder på en funktionel planløsning med flere opholdsrum og værelser. Ejendommen er ikke moderniseret - hvilket giver mulighed for at sætte sit eget præg og skabe et hjem efter egne ønsker og behov.
ET BYHUS NÆR BYMIDTEN - OGSÅ VELEGNET SOM FERIEBOLIG.
Indeholder:
Ejendommen byder på en funktionel indretning fordelt over to plan.
I stueplan er boligen indrettet med entré med adgang til boligens centrale rum. Herfra er der adgang til et stort soveværelse samt en rummelig, lys stue med plads til både opholds- og spiseafdeling med udgang til den sydvendte baghave.
Stueplan indeholder herudover køkken, bryggers, badeværelse og separat toilet. Fra bryggerset er der adgang til baggangen med videre forbindelse til disponibelt rum/depot.
Fra entréen er der trappe til 1. sal, hvor der findes yderligere værelser og opholdsarealer. Etagen indeholder et stort soveværelse, to værelser samt gangareal. Derudover er der hems og depotrum, som giver ekstra opbevaringsmuligheder eller sovepladser.
Udvendigt finder man en ugenert, sydvendt gårdhave med en mindre overdækket terrasse i direkte tilknytning til boligen. Haven giver mulighed for ophold udendørs og har desuden udgang til en slippe, som gør det muligt at færdes rundt om ejendommen.
Et hyggeligt byhus med en god placering nær Marstal centrum og byens øvrige faciliteter - og med gode muligheder for at sætte sig eget præg.
Det er tilsluttet fjernvarme, el-varme og offentlig spildevand.
Energimærke, tilstandsrapporten og el-installationsrapporten kan bestilles på kontakt@obolig.dk



