Borgnæsvej 4 9., 5970 Ærøskøbing

FERIELEJLIGHED "DAMGÅRDEN" - MED UDSIGT TIL VANDET

Velkommen til "Damgården", som indeholder 8 ferielejligheder, alle ombygget / renoveret i 2002.  Denne er lejlighed 9 - som ligger på 1. sal. med fantastisk udsigt til havet.    En hyggelig og rummelig lejlighed med altan.  Alle lejligheder godt beliggenhed i et smukt og idyllisk område.

"Damgården" er skabt til dem, der søger fred, natur og en unik atmosfære. Perfekt placeret i det naturskønne og eftertragtede Borgnæs område, vil du blive forbløffet over de omkringliggende landskaber med åbne marker, grønne enge og maleriske udsigter. Samtidig er du kun en kort køretur fra Ærøskøbing by, der byder på charmerende gader med farverige og historiske huse samt alle nødvendige faciliteter.

Ved ejendommen er der dam, lille skov og blot ca. 200m til en fin og børnevenlig sandstrand med badebro og bådophalerplads, perfekt til en jolle eller båd.  Omgivet af velplejede grønne områder, skaber lejligheden en følelse af fred og privatliv med sin traditionelle arkitektur og ægte ærøske atmosfære.

ET NEMT FERIEHUS -  ALT UDENDØRS HOLDES AF EJERFORENINGEN

Indeholder:
Denne ferielejlighed (Lejlighed 9) er beliggende på 1. sal og har plads til 6 personer.  Lejligheden byder på mange muligheder med et rummeligt og lyst køkken/alrum, der åbner op til altan med udsigt til havet. Der er 2 soverum med hver en dobbeltseng samt en dobbelt sovesofa.  Køkkenet er smart indrettet og veludstyret med alle nødvendige apparater.  Hver detalje i boligen er omhyggeligt udvalgt for at skabe en behagelig og hyggelig atmosfære. Badeværelset er indrettet med brusekabine og en rummelig vask samt skabselement.   Man kan benytte vaskemaskine og tørretumbler i et fælles vaskeri. For lystfiskere er der lavet en udendørs fiskerenseplads.

Udenfor venter en vidunderlig have, der indbyder til udendørs ophold. Nyd den betagende havudsigt, den store plæne, farverige blomsterbede og den solrige terrasse, der er perfekt til grillfester og hyggelige stunder med venner og familie.
 
Haven er også et paradis for naturelskere, hvor man kan observere fugle, nyde blomster og slappe af i rolige omgivelser.

Lidt om Ærøskøbing:
Den næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes 'Eventyrbyen'.
Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten. Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere. Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne. I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er fredet - og ligeså unikt som byen er det - og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi - bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.

Lidt om Ærø:
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter. 
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.