Voderup 19, 5970 Ærøskøbing

INDBYDENDE BONDEHUS - OMGIVET AF UNIK NATUR

Kom og opdag den lille, venlige og populære landsby, Voderup. Her ligger hyggelige huse på stribe.

Rundt hjørnet går vejen ned til Voderup klinter. Så blot 5 minutters gang fra hoveddøren, og du befinder dig ved en af de smukkeste kystlandskaber i Danmark.

Voderup klinter er et spektakulær og idyllisk naturområde med bølgende bakker, græssende dyr og markvej til stranden og vandet ved Østersøen. Der er ligeledes kort afstand til Ø-havsstien med gode vandrestier/ cykelruter.

Træd indenfor i dette indbydende og charmerende bondehus, der ligger med fri udsigt over grønne arealer både for og bag. Her oser simpelthen af sommerhusstemning med sprossevinduer og bjælkelofter - pænt restaureret - og overalt finder du originale detaljer.

Ejendommen rummer 139m2 og byder på en idyllisk indretning, der er økologisk renoveret med naturlige farver og pigmenter på væggene.
Du vil også opdage, at huset har en rigtig god rumfordeling, der gør, at det kan rumme mange, uden at man går i vejen for hinanden.

Velkommen til Voderup - Et hyggeligt lille lokal samfund omgivet af skøn natur.

Indeholder:
Entré med indgang til flisebelagt badeværelse og soveværelse. Idylliske stue med brændeovn, hvor der plads til både spiseafdeling og sofaområde.
Herfra er der indgang til to ekstra værelser med vinduer mod syd. Der er i øvrigt trægulv i entré, stue og værelser. Via stuen er der adgang til det landlige køkken med viktualierum og udgang til bryggers.

Der også et uudnyttet loftrum, der er isoleret med en 200 mm økologisk isoleringsmateriale. Bagtil er der en dejlig have med et godt græsareal mod syd - med smuk udsigt over markerne.
Haven er anlagt sådan, at den er nem at holde og samtidig har man en fornemmelse for det åbne land, der omgiver denne dejlige plet på jord. Til ejendommen er der også godt udhus med masser af plads til opbevaring og værksted mv.

Huset er beliggende midt på øen og kan nås til fods fra den sydvendte Voderup Klint, der byder på imponerende naturskønhed. Kystlinjen er karakteriseret ved dramatiske rullestenstrande og diger, mens bølgerne skaber en unik atmosfære.

Alt dette finder sted i umiddelbar nærhed af den charmerende landsby Vindeballe, hvorfra der er gratis busforbindelse til resten af øen. Desuden ligger området midt i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Tag skridtet og bliv den nye ejer af dette idylliske fritidshus. Bør opleves.

Der er oliefyr og vand fra Ærøskøbing vandværk.
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk


ÆRØSKØBING
Den næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes 'Eventyrbyen'.
Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten. Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere.
Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne.
I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er fredet - og ligeså unikt som byen er det - og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi - bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.


ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.