Teglgade 23, 5960 Marstal

BYHUS I IDYLLISK GADE MED SYDVENDT GÅRDHAVE

Velkommen til dette hyggelige byhus beliggende på Teglgade 23 i hjertet af Marstal.

Med en central beliggenhed i en af Marstal's gamle gader, er Teglgade 23 omgivet af den traditionelle skipper charme, som byen er kendt for.

Herfra er der kort gåafstand til byens gågade, hvor du finder en bred vifte af små butikker, caféer og spisesteder, der indbyder til afslappede dage og hyggelige aftener.
Havnen er ligeledes blot få skridt væk, hvilket giver nem adgang til færgeforbindelser og muligheden for at nyde det maritime liv.

Ejendommen er opført i 1874 og strækker sig over to etager, der byder på en god planløsning og rumfordeling. Et af husets skatte er den lukkede, sydvendte gårdhave, der tilbyder et privat fristed midt i byen.

Kan anvendes både som helår- og fritidshus.

Indeholder:
Entré med adgang til et rummeligt værelse med indbygget skabsplads. Et fint badeværelse med bruseniche og toilet samt en god trappe der fører op til førstesal. Fra entré er der endvidere adgang til køkken, hvor der er rigeligt med skabsplads, en brændeovn og spisekrog, der inviterer til familiehygge og samvær.
I køkkenet er ligeledes en lem med nedgang til 12m2 kælder, der er glimrende velegnet som vinkælder eller til yderligere opbevaring.

Via køkkenet der en åben forbindelse, hvor du bliver ført videre indtil en dobbelt stue med trægulve. Fra stuen er der adgang til en lille udestue med udgang til gårdhaven. Dette alsidige rum kan anvendes som kontor eller hobbyområde, afhængigt af dine ønsker og interesser.

På førstesalen fortsætter boligens rummelighed, da den er fuldt udnyttet og giver dig den plads og fleksibilitet, som familien behøver. Her bliver du mødt af en fordelingsgang der giver dig adgang til et badeværelse samt tre gode værelser.

En skjult perle ved denne ejendom ,er den lukkede og sydvendte gårdhave. Her kan du nyde privatliv og solen under åben himmel. Der er også et praktisk redskabskur, der giver opbevaringsplads til haveredskaber og mere.
Der desuden en slippe ved gavlen i husets vestside, hvor man kan trække cykler igennem. Teglgade 23 repræsenterer en mulighed for at eje et dejligt byhus midt i Marstals stemningsfulde miljø.

Med sin blanding af historisk karakter og sin ideelle beliggenhed, er dette hus en invitation til at blive en del af Marstals unikke atmosfære.

Der er tilsluttet fjernvarme, varmepumpe og vand fra Ærø forsyning.

Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk


OM MARSTAL
Den største by på Ærø er Marstal, som ofte kaldes Skipperbyen.
Marstals historie oser af saltvand og tjære. Gadenettet er præget af, at havnen altid har spillet en stor rolle. De karakteristiske småsmøger, de såkaldte 'snorrer', er vidner derpå. Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder. I Marstal har et af Danmarks bedste Søfartsmuseer sit hjem. Her ligger øens folkeskole, Marstal Skole, samt Marstal Navigationsskole og VUC. Og her er et rigt handelsliv og øens største handelsgade. Byens mange gæster og indbyggere - over 2.200 styks - nyder omgivelserne; ikke mindst Eriks Hale, hvor de små, ikoniske badehuse står og spejler sig i Det Lille Hav, mens bølgerne slår ind fra Østersøen på den anden side.

OM ÆRØ
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift. Den gratis bus er medvirkende til, at ø-livet føles trygt og godt og overskueligt. F.eks. lærer børn og unge hurtigt at bevæge sig rundt omkring på øen efter de forskellige tilbud.
De mange små netværk gør også livet nemmere - man er tæt på hinanden og er ikke så bange for at række ud. Men hvad er det lige præcis, der gør ø-livet så unikt? Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver lille by havde sit eget handelsliv, kulturliv og arbejdsliv, så vil man se, at dét, der engang var normen i hele Danmark - at 'alt' var indenfor rækkevidde - stadig er virkelighed på Ærø.

Ja, sådan er ø-livet - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.

Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.