Velkommen til dette skønne, nyrenoverede byhus i den idylliske Skipperby, Marstal.
Huset er beliggende i en af Marstals mest eftertragtede områder, tæt på byens centrale gågade med et rigt udvalg af butikker, caféer og restauranter. Derudover er du kun en kort gåtur fra havnen med mulighed for bådplads og den populære strand Eriks Hale, kendt for sine maleriske badehuse.
Ejendommen er et hyggeligt og typisk marstaller hus med en veludnyttet planløsning. Bag huset er der en dejlig have med overdækket terrasse og nyrenoveret anneks.
Med sin autentiske charme og veludnyttede planløsning er denne ejendom en oplagt mulighed for dig, der søger et indflytningsklart hjem, hvad enten det er til helårsbeboelse eller som fritidshus.
Indeholder:
Når du træder ind i huset, mødes du af en lille entré, hvorfra der er trappeopgang til første sal samt adgang til en rummelig dobbeltstue.
Stuen er præget af et smukt lysindfald, flotte trægulve og er ideelt indrettet med både spiseafdeling og en hyggelig sofakrog. Fra stuen er der direkte udgang til en dejlig terrasse, hvor du kan nyde din morgenkaffe i de lune sommermorgener.
Køkkenet er praktisk placeret i åben forbindelse med stuen og byder på god skabsplads samt en funktionel indretning.
Fra køkkenet ledes du videre ud til en mellemgang, der giver adgang til badeværelse og udgang til haven. Herfra er der også udgang til en lille gårdhave, der fører ud til gaden.
På førstesalen kommer du op på et rummeligt repos, hvor der er mulighed for at have et godt kontor, eller en ekstra soveplads. Herfra er der ligeledes indgang til et stort og lyst soveværelse.
Udenfor finder du en skøn og nem have, som er ideel til afslapning og hyggelige sammenkomster. For enden af haven ligger et flot og nyrenoveret anneks, der rummer to disponible rum og en varmepumpe perfekt til gæster eller som hobbyrum.
Her får du et hjem, hvor du kan skabe nye minder, slappe af og nyde livet i fulde drag uanset om du søger et helårshus eller et fritidshus.
Der er tilsluttet fjernvarme, varmepumpe i anneks og vand fra Ærø Forsyning
Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk
OM MARSTAL:
Skipperbyen Marstal har det meste og det hele nærmest i gåafstand. Der er folkeskole, Navigationsskole og VUC. Indkøbsmuligheder som supermarked, trælast, sportstøj/udstyr, radio/tv forhandler, bank, tøjbutikker, isenkram, optik, brugskunst, salg af malerier af kendte Ærøboere og andre, bager, museum, flere spisesteder og hoteller og meget mere. Der er sportsaktiviteter for enhver smag og et eldorado for sejlere, vindsurfere og kajakroere. Er man naturelsker skal man besøge Marstal....og hele Ærø.
ÆRØ
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter.
På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers.
Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!