Strandhuse 5, 5970 Ærøskøbing

Stråtækt idyl i naturskønne omgivelser


Her finder I en charmerende og Idyllisk villa med en smuk velanlagt have - blot et stenkast fra stranden med badebro. Her er tale en sjælden perle i Borgnæs, hvor naturen folder sig ud i al sin pragt.


Her oplever man fuglelivet på nærmeste hold, mens de høje siv svajer blidt i vinden og morgensolens gyldne stråler lyser landskabet op.
På den tilhørende store have - er der mulighed for mindre dyrehold, fx et par får, og en enkelt gås, som pusler blandt gamle træer, mens hønsene i hønsehuset trygt ruger i den frodige have, der bugner af blomster og frugtbarhed.


Ejendommen, Strandhuse 5, ligger tilbagetrukket langs den maleriske rute mellem Ærøskøbing og Vindeballe. Det charmerende stuehus med stråtag og sprossevinduer byder varmt velkommen.


Indenfor mødes man af en atmosfære af hygge og rustik bondehuscharme. Køkkenet og stuen fungerer som naturlige samlingspunkter, og de mange indbydende rum skaber plads til både fællesskab og ro. 


Ejendommen er anvendeligt som både helårs- og fritidsbolig. 



Indeholder:

Fra entréen føres man til husets lyse og rummelige badeværelse med plads til vaskefaciliteter. Huset byder også med to værksteder, der er ideelle til hobbyaktiviteter og opbevaring.

Det hyggelige køkken, som har god spiseplads ligger i forbindelse med bryggerset og den store stue, der har direkte udgang til haven. Herfra er der adgang til en fordelingsgang med god opbevaringsplads og tre rummelige værelser.


På førstesalen finder man det rummelige soveværelse og et skønt familierum / stue, hvor loftet går til kip. Et blik ud af vinduet afslører det betagende nærvær af havet, som er lige inden for rækkevidde. 


Rundt ejendommen er der en smuk, velanlagt have med drivhus samt lille skov.


Dette hjem tilbyder den perfekte kombination af landlig charme, fredfyldt beliggenhed og nærhed til strand og by. En sand oase for livsnydere.


Energimærke, tilstandsrapport og elinstallationsrapport kan bestilles på kontakt@obolig.dk


Om Borgnæs:
Borgnæs er et naturskønt område, beliggende mellem Ærøskøbing og Vindeballe. Her finder du en blanding af helårs- og fritidshuse beliggende tæt på Borgnæs strand.



ÆRØSKØBING:
Den næststørste by på Ærø er Ærøskøbing, som i folkemunde kaldes 'Eventyrbyen'. Ærøskøbing er måske Danmarks smukkeste by, med de farverige, charmerende og velholdte huse i bymidten. Og selv om Ærøskøbings historie er helt unik, så er byen ikke en museums-by. Nej, livet leves bag de smukke facader, de brolagte gader er fyldt med leben og der er et langt større udvalg af caféer, restauranter og spændende butikker, end man kunne forvente af en by med ca. 900 indbyggere. Årshjulet er præget af de mange brudepar, der vælger byen som ramme for deres store dag og det er ikke usædvanligt at møde brudepar i flotteste skrud i gaderne. I Ærøskøbing finder man øens friskole, Ærø Friskole. Området omkring Ærøskøbing er fredet - og ligeså unikt som byen er det - og man glædes sammen med de mange turister, der lægger vejen forbi - bl.a. over den perlerække af strandhuse, der ligger på Vesterstrand. Tvillingefærgerne MF Marstal og MF Ærøskøbing sejler næsten timedrift til Svendborg.


ÆRØ:
En ø kan bedst beskrives som et mikrokosmos, hvor man på trods af størrelsen, stadig kan finde 'alt' - fra sygehus til behandlere, fra skoler til folkeuniversitet, fra idrætshaller til aktivitetshuse, fra byggemarked til specialbutikker, fra grillen på havnen til gourmet-restauranter. På Ærø har det kommunalt været en hjertesag, at øboernes livskvalitet er i top, f.eks. ved at forbinde hele øen med gratis bus med stort set timedrift - noget der som regel overrasker behageligt, når turister besøger øen. Hvis man skruer tiden tilbage til dét Danmark, der var engang, dengang hver by havde sit eget handelsliv, kulturliv, så vil man se, at det engang var normen, at 'alt' var indenfor rækkevidde. Sådan er ø-livet stadig i dag - et samfund, der på trods af sin lidenhed, udgør et helt univers. Og det er derfor, at vi siger, at 'Drømmen er på en ø'!


Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.